Vi følte os som de vise i bambusskoven og kaldte os de kloge i bøgeskoven. Vi mødtes på grænsen mellem vores kulturer og kiggede fascineret ind i hinandens verden. Vi var unge og fulde af håb. Og tiden adskilte os og samlede os. Vi blev ældre, men vores venskab bestod selvom verden dæmpede lyset omkring os og katastrofen ramte.