© Nadia Von Rikka

Ekspedienterne

En forestilling om den indre butik


Bettys husdramatiker Line Knutzon har skrevet en ny miniforestilling om to menneskers forsøg på at passe deres egen butik – med udgangspunkt i hver sin version af verden.

Den ene forsøger – ihærdigt, men ufrugtbart – at sælge et parti ungarske vaser, mens den anden mere gør sig sortbørs i følelser.

Mens de venter på kunder, skiftes de til at stå foran og bag disken i et forretningslokale med alt muligt til salg.

Særligt salget af følelser går strygende. Og efterhånden som der bliver emotionelt udsolgt, skabes der plads til at andres følelser kan overtage lokalerne.

Så det gør de.

Medvirkende: Thilde Maja Frederiksen, Mikkel Arndt
Instruktør: Elisa Kragerup
Scenograf: Karin Gille
Dramatiker, forfatter: Line Knutzon
Producent: Betty Nansen Teatret
Arrangør: Betty Nansen Teatret

Spilledatoer

Henter data…