Gerda var lige blevet 8 år den dag, hendes morfar døde. Eller “gik bort”, som de voksne sagde.
Først havde Gerda ikke forstået, at han var død, for i den seneste tid var han tit gået bort, men de fandt ham altid igen. Men nu var morfar væk. For evigt. Og sammen med ham var glæden forsvundet. Og en længsel så stor som en elefant havde sat så tungt på brystet af Gerda, så hun næsten ikke kunne trække vejret. Eller sove om aftenen. Eller lege med sin hund… Lige indtil den dag det magiske klippekort dukkede op.